Efter nogle år i kontorhotel på Strandvejen har vi valgt at sige farvel til det moderne kontormiljø. Vi har været så heldige at blive tilbudt at blive lejere hos Interdan Holding, der også har valgt at flytte fra kontorhotellet.
Interdan Holding har købt en fantastisk villa på Ryvangs Allé i Hellerup og renoveret den fra top til tå. Mandag d. 12. marts rykker vi derfor teltpælene op og flytter ind på 1. sal på Ryvangs Allé 54. Det ser vi meget frem til.